Naturpleje og -bevaring omkring Trente Mølle, 7.-9. klasse, 3 dage

Cirka pris: 10.500,- v/20 personer.

Mens I bor på Trente Mølle vil I få et indblik i, hvad oprindelig dansk natur er, hvilke naturlige trusler den danske natur er udsat for, og hvad man kan gøre for at pleje og genoprette dansk natur. Gennem forløbet vil I opleve forskellige slags natur på forskellige tidspunkter af døgnet.

Vi bevæger os rundt i den smukke natur i området omkring Trente Mølle og undersøger dens kendetegn. Vi indsamler spiselige planter i naturen og tilbereder dem over bål. Når det er blevet mørkt, går vi ud og lytter til dyrenes aktiviteter eller oplever, hvor stille der kan være, når der ikke er mennesker og trafik omkring en. Vi besøger Svanninge Bakker eller Storelung Mose for at få et indtryk af, hvordan det danske landskab kan se ud, når det ikke er mark eller skov. Endelig undersøger vi, hvilke trusler den danske natur er udsat for, hvordan vi kan se det, og hvad vi kan gøre ved det. I vil få nye indtryk af naturen, som giver stof til eftertanke og gode diskussioner. Det handler ikke kun om, hvordan naturen er, men også om, hvordan vi ønsker den skal være. Undervejs vil I få gode historier om stort og småt fra naturens verden.

Glæd jer til de smukke sydfynske landskaber og de spændende aktiviteter.

Vi glæder os til at møde jer!

Mange hilsner fra Leif og Ulrik, naturvejledere på Trente Mølle

 

Alle priser og tidsangivelser er vejledende, og vi tager derfor forbehold for ændringer. Det betyder samtidig, at pakken selvfølgelig kan justeres, så den passer netop dine elever.

Fakta om pakken:

• Omfang: 2 døgn / 3 dage

• Overnatning: Sovesal

• Mad: Skal selv medbringes og tilberedes.

• Start: dag 1, kl. 10.00

• Slut: dag 3, kl. 12.30

• Starter og slutter på Trente Mølle

• Medbring regntøj, gummistøvler og andet tøj til årstiden

Overnatningssteder:

Klassetrin:

  • 7. - 9. klasse

Fag:

  • Biologi
  • Samfundsfag
  • Geografi

Lejrskoleportalen er udviklet med støtte fra:

Fiskeriudvikling

Den Europæiske
Fiskerifond

Ministeriet for FødevarerLandbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen