Sømand på Fylla og havkajak ved Strynøs kyst, 6.-10. klasse, 5 dage

Cirka pris: 36.010 kr. v/22 personer

Tag på maritim oplevelsesfest i det sydfynske øhav. Lejrskolen er udpræget maritim og har særligt fokus på aktivitet i, på og omkring det sydfynske øhav.

Først skal I agere sømænd på skonnerten Fylla. Her er I med til at sætte sejl, styre skibet og navigere rundt i øhavet. Skipper, David Thomas, deler klassen i grupper og uddelegerer opgaver. Der skal bl.a. laves mad, sættes sejl og holdes udkig. Alle får opgaver og ansvar – alt sammen ombord på en smuk, sejlende kulturarv. I får lov at se øhavet fra søsiden, og samtidig bliver klassen godt sammentømret i et miljø, hvor “Skippers ord ALTID er lov”. Et togt med Fylla er en oplevelse for livet!

På Strynø bliver i indkvarteret på Øhavets Smakke- og Naturcenter i sovesale. Der bliver hygget ved lejrbål om aftenen og næste dag skal klassen ud at sejle havkajak. Sammen skal klassen opleve Strynø fra søsiden og fungere som egen motor. Jo, man kan godt risikere at være godt træt i armene til aften, men man er også blevet en kæmpe oplevelse rigere.

Vi glæder os til at guide jer rundt i det sydfynske øhav!

Mange hilsner fra os på skonnerten Fylla & Øhavets Smakke- og Naturcenter

 

NB. Kunne du tænke dig flere aktiviteter i pakken, er du velkommen til at kigge portalens yderligere aktiviteter igennem og tilføje nogle flere. Vær dog opmærksom på, at evt. tilføjede aktiviteter ikke er medregnet i pakkens cirkapris.

 

Alle priser og tidsangivelser er vejledende, og vi tager derfor forbehold for ændringer. Det betyder samtidig, at pakken selvfølgelig kan justeres, så den passer netop dine elever.

Pakkens aktiviteter:

Fakta om pakken:

• Omfang: 4 døgn

• Overnatning: Sovesal og banje

• Mad: Inklusiv forplejning. Klassen er med til at tilberede maden. NB. Der skal medbringes madpakke til frokost på dag 1 - I får madpakker med til hjemrejsen.

• Start: dag 1, kl. 10.00 på Svendborg havn, hvor Fylla lægger til

• Slut: dag 5, kl. 12.30 på Smakkecentret på Strynø (færge til Rudkøbing - ikke med i prisen)

• Medbring regntøj, gummistøvler og andet tøj til årstiden. NB. Husk varmt tøj, da det altid er koldere på havet.

Klassetrin:

  • 8. - 10. klasse

Fag:

  • Biologi
  • Dansk
  • Historie
  • Idræt

Lejrskoleportalen er udviklet med støtte fra:

Fiskeriudvikling

Den Europæiske
Fiskerifond

Ministeriet for FødevarerLandbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen