100 km til bens igennem et sunket istidslandskab

Cirka pris: 8.000-25.000

Denne pakke skal ses som inspiration til en aktiv pakke for de lidt ældre børn, som elsker at være aktive!

Pakken tager udgangspunkt i en flot vandretur på den sydfynske Øhavssti, hvor eleverne undervejs både kan vandre sammen selvstændigt i grupper eller i fællesskab med lærere. I løbet af vandreturen stifter eleverne bekendtskab med det sydfynske øhavs mange muligheder for udendørsaktiviteter, idet eleverne skal deltage i nogle allerede planlagte aktiviteter, som bliver udbudt af en masse sydfynske aktører.

Derudover kommer eleverne også til at opleve et mere maritimt Sydfyn, idet de skal sejle med lejrskoleskibet Skonnerten Fylla til den lille ø, Strynø, hvor de skal overnatte på Øhavets Smakkecenter, som også udbyder en masse spændende aktiviteter.

Pakken skal være med til at udfordre elevernes selvstændighed, forme deres personligheder og bidrage til et bedre miljø i klassen via samarbejde.

Vi glæder os til at vise jer det sydfynske øhavs mange muligheder og give jer fantastiske lejrskole oplevelser !

Mange hilsner fra os, udbyderne på Sydfyn

 

Del via dette link: http://lejrskoleportalen.dk/lejrskolepakker/100-km-til-bens/

Fakta om pakken:

• Prisen kan variere meget alt afhængig af, hvilke aktiviteter du vælger, om skonnerten Fylla skal indgå, hvor meget af maden I laver selv, osv. Derfor anslås prisen til at kunne være alt mellem 8.000-25.000 kr.

• Omfang: 4 døgn / 5 dage

• Overnatning: telt, bivuak, sovesale, værelser, køjer

• Mad: Optimalt laver I selv maden på de fleste lokationer, hvilket vil være med til at presse pakkens pris i bund. Det er kun ombord på skonnerten Fylla, at maden er indregnet i den samlede pris.

• Start: dag 1, afgang fra Svendborg togstation

• Slut: dag 5, ankomst til Svendborg togstation

• Medbring "overlevelsesudstyr" som fx drikkedunk, müslibarer, regntøj, gummistøvler og andet tøj til årstiden

Klassetrin:

  • 7. - 10. klasse

Fag:

  • Biologi
  • Natur/teknik
  • Idræt
  • Samfundsfag
  • Dansk
  • Historie
  • Musik
  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • sløjd

Lejrskoleportalen er udviklet med støtte fra:

Fiskeriudvikling

Den Europæiske
Fiskerifond

Ministeriet for FødevarerLandbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen