Pris: kr. 1200 – varighed: 4 timer

Skovsgaard Gods’ økologiske skolehave, 3.-7. klasse

BRUG DE FRISKE RÅVARER FRA SKOVSGAARDS SKOLEHAVE TIL AT LAVE ET LÆKKERT, SUNDT MÅLTID

Smagen af sunde og økologiske pastinakker, gulerødder, porrer, kartofler og andre gode grønsager er en del af den bæredygtige oplevelse, det er at besøge Skovsgaard.

Skovsgaards skolehave er en økologisk grønsagshave, hvor vi dyrker masser af de gode, ”gammeldags” grønsager, duftende krydderurter og pyntende, spiselige blomster. Høst grønsagerne og krydderurterne fra haven og lav mad i Skovsgaards udekøkken. Se, føl, duft og smag økologi i praksis!

Jeg glæder mig til at se Jer.

Mange hilsner fra Marianne, naturvejleder på Skovsgaard gods

Kontakt os eller se mere her.

Tlf.: 6257 2666

E-mail: mkp@dn.dk

Aktiviteter


Dagen starter med en tur ud til Skovsgaards kalve og kvier, hvor vi ser nærmere på de vigtige regler i et økologisk landbrug. De af jer, der har lyst, kan lade sig slikke på hånden af en ru kvietunge og lugte til en bunke ensilage, som er ”syltet” græs, vi laver her på gården som vinterfoder til dyrene.

Herefter går vi til udeskolekøkkenet, hvor eleverne skal lave mad med de mange friske og økologiske råvarer, som Skovsgaards skolehave rummer. Efter en fælles introduktion fordeles eleverne i 5 grupper (maksimum 4-5 elever i hver gruppe). Grupperne arbejder selvstændigt ud fra skriftlige vejledninger – selvfølgelig er der dog mulighed for at spørge/få hjælp undervejs.

Eleverne

  • henter grønsager i den økologiske køkkenhave
  • renser grønsagerne og tilbereder retterne over bål eller udekomfur
  • dækker bord og spiser sammen gruppevis
  • vasker op og stiller på plads

 

Forventningsafstemning

Hvis du er i tvivl om noget vedrørende aktiviteten, er du altid velkommen til at kontakte os. Som udgangspunkt forventer vi, at klassen ved ankomst er:

  • iført hensigtsmæssig påklædning og fodtøj
  • motiveret for aktiviteten
  • sultne :)

Så vil jeg sørge for spændende og lærerige oplevelser for jer alle!

 

Forberedelse

Det vil styrke oplevelsen og det faglige udbytte af aktiviteten, hvis følgende temaer og fagbegreber er introduceret for eleverne før lejrskoleturen:

  • Fødekæde
  • Økologi
  • Kredsløb
  • Næringsstoffer
  • Omsætning
  • Nedbrydning
  • Dyrevelfærd
  • Sund mad

Materiale til temaet “Skovsgaard gods’ økologiske skolehave”:

Forslag til undervisningsmateriale: www.okologiiskolen.dk

 

Efterbehandling

Billeder, videoer, opskrifter og andet tages med hjem og bruges sammen med fagligt materiale til at formidle og perspektivere den tilegnede viden.

Forslag til undervisningsmateriale: www.okologiiskolen.dk

Del via dette link: http://lejrskoleportalen.dk/aktiviteter/mad-fra-skovsgaards-okologiske-have

 

 

Lejrskoleportalen er udviklet med støtte fra:

Fiskeriudvikling

Den Europæiske
Fiskerifond

Ministeriet for FødevarerLandbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen