Pris: kr. 600 – varighed: 2-3 timer

Disc-golf, 5.-10. klasse

ER I TIL EN SJOV OG ANDERLEDES IDRÆTSAKTIVITET, ER DISC-GOLF LIGE SAGEN

Disc-golf er en sportsgren, som vinder mere og mere frem i disse år. Princippet er det samme som i almindelig golf, hvor det gælder om at komme banen rundt på færrest mulige kast. Køllerne er blot skiftet ud med discs eller hvad de fleste nok vil kalde en frisbee. Hullerne i jorden er erstattet af  stativer med kurve til at opfange discs, som kommer flyvende.  Og som i rigtig golf er en disc jo ikke bare en disc – også her findes der driver, putter etc.

Har I lejet Lærkedal er aktiviteten gratis. Den eneste udgift kan blive erstatning af forsvundne discs. Er I ikke på lejrskole på Lærkedal, kan i hos Brugsen i Nr. Broby leje en bag med disc og alt det nødvendige udstyr for et beskedent beløb, og I er meget velkomne til at anvende banen. Vi kommer selvfølgelig også gerne ud og instruerer jer i sporten, arrangerer en turnering osv.

Vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner fra Leif & Ulrik, naturvejledere på Trente Mølle

Kontakt os eller se mere her.

Tlf.: 6268 1979

E-mail: trente@trente.dk

Formålet med forløbet er at opfylde nogle fælles mål for faget idræt, og at børnene får nogle sjove oplevelser i naturen

 

Aktiviteter

Vi starter med at fortælle jer lidt om disc-golf, og hvad det hele egentlig går ud på. Herefter bliver I delt op hold på 2-3 elever, som derefter får udleveret hver deres bag med udstyr. Bag’ens indhold gennemgås og reglerne for disc-golf forklares. Herefter får I lov til at afprøve de forskellige discs og øve jer lidt.

Banen på Lærkedal er en 9-hullers bane, så for at spare tid lader vi jer ofte starte op to hold ad gangen ved hvert andet hul – og så er det ellers bare at komme i gang. Når alle 9 huller er gennemspillet gøres scoren op, og dagens vinder kåres.

Se meget mere om disc-golf på Lærkedals hjemmeside.

 

Forventningsafstemning

Hvis du er i tvivl om noget vedrørende aktiviteten, er du altid velkommen til at kontakte os. Som udgangspunkt forventer vi, at klassen ved ankomst er:

  • iført hensigtsmæssig påklædning og fodtøj
  • er motiveret for aktiviteten

Desuden forventer vi, at læreren tæller discs op før og efter turneringen. Forsvundne discs indrapporteres til os og betales med 100 kr. pr. stk.

Der venter jer en ny og anderledes idrætsoplevelse samt ikke mindst nogle hyggelig timer i naturen.

Så vil vi sørge for spændende og lærerige oplevelser for jer alle!

 

Forberedelse

Umiddelbart kræves der ingen forberedelse, men det kan være en idé at reservere udstyret hos Dagli’ Brugsen i Nr. Broby, så I ikke ramler sammen med andre, der har fået samme gode idé som jer. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis I er på lejrskole på Lærkedal.

Del via dette link: http://lejrskoleportalen.dk/aktiviteter/disc-golf/ ‎

Lejrskoleportalen er udviklet med støtte fra:

Fiskeriudvikling

Den Europæiske
Fiskerifond

Ministeriet for FødevarerLandbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen